Quantcast
Channel: Hornbæk Blog
Viewing all 169 articles
Browse latest View live

Nyt kapitel i Hornbæks historie: På fredag åbner Kurbadet

$
0
0
På fredag åbner Kurbadet. Alle er velkomne fra kl. 18. Foto venligst udlånt af Ilse Jacobsen

På fredag åbner Kurbadet. Alle er velkomne fra kl. 18. Foto venligst udlånt af Ilse Jacobsen

Et nyt kapitel il Hornbæks historie begynder, når Ilse Jacobsen på fredag 1. november åbner Kurbadet på A.R. Friis Vej.

Efter en VIP premiereåbning fra kl. 15-17 åbnes Kurbadet for offentligheden kl. 18. Hornbæk Blog er naturligvis på pletten og rapprterer fra den nye luksus spa.

Gæster i Kurbadet vil kunne nyde en spa afdelindeling med dampbad, sauna, mudderbehadlinger og behandlingsbassin. De indendørsfaciliteter vil blive suppleret med et stort 34 grader varmt udendørs bassin, der giver mulighed for at bade og træne året rundt.

Endvidere vil der i Kurbadet blive tilbudt en række forskellige behandlinger af professionelt skønheds- og sundhedspersonale, der kan hjællpe med forebyggelse. vurdering og behandling samt øget velvære generelt. Man vil blandt andet kunne blive behandlet af fysioterapeuter, en diætist, fysisk/personlig træner, hudplejespecialist, fodterapeut samt massører.

Efter åbningsdatoen vil Kurbadet være åbent hver dag kl. 7-21.

Læs mere om Kurbadet by Ilse Jacobsen her



Åbning af Kurbadet udskudt på grund af storm og tyveri!

$
0
0

Generelt_helside_HDNS_vers3

 

Hornbæk Bloggen ønsker held og lykke med at få arbejdet gjort færdigt.

Læs mere om Kurbadet her


Læs Nyt kapitel i Hornbæks historie: På fredag åbner kurbadet her


Radikale vil have mere “Ilse Jacobsen”

$
0
0
Morten Lorenzen er opstillet for Radikale Venstre i Helsingør og håber på en plads i byrådet. Foto: Radikale Venstre.

Ledelseskonsulent Morten Lorenzen er opstillet for Radikale Venstre i Helsingør og håber på en plads i byrådet. Foto: Radikale Venstre.

Hornbæk Bloggen har i forbindelse med Kommunalvalg 2013 givet alle lokale partier og deres Hornbæk-kandidat mulighed for at bringe et indlæg om deres politiske visioner. Indlæggene vil blive bragt i den rækkefølge, de bliver modtaget.

Radikale Venstres Morten Lorenzen lægger ud:

Historien om Ilse Jacobsen, Hornbæk er historien om en ildsjæl, som imod alle gode råd, har formået at skabe en virksomhedssucces – en iværksætter, der ikke stopper op, men konstant vil videre, og som loyalt bakker op om aktiviteter i hendes by.

At Ilse Jacobsen så også er en borger der virkelig ønsker at udvikle den by hun lever i gør bare sagen endnu bedre.

Ilse Jacobesen´s på-gå-mod og virkelyst er en stor inspiration. Hendes evne til at få ting til at ske bør respekteres. Ilse Jacobsen er ikke bange for at stå frem og tage ansvar, hun er heller ikke bange for at tage byen med ind i sine virksomheder, og det klæder både byen og virksomhederne.

Med et udtalt ønske og vilje til “at gøre en forskel” har Ilse Jacobsen vist at handling er mange gange bedre en ord – og det skal vi som kommunalpolitkere støtte op omkring. Lad os få mere af “Ilse Jacobsen” og tage ildsjæle med i den dialog vi har omkring udvikling af Hornbæk.

I mange år har en gruppe ihærdige kunst interesserede drømt om at få skabt et kunstmuseum på den store grund overfor “det fedtede hjørne”. Desværre en helt utopisk idé, da der ikke er økonomisk grundlag for at holde et sådan museum kørende – en simpel undersøgelse blandt eksisterende små kunstmuseer i Danmark har vist, at det slet ikke hænger sammen.

Hvorfor ikke tage Ilse Jacobsen i hånden, og få en dialog med hende om hvad man kunne gøre med denne dejlige grund, hvor løsningen lever op til den opgave som Fonden Hornbæk Kunstmuseum har fået stillet, da de fik testamenteret grunden.

Alternativet er desværre at den store grund ligger ubrugt hen, som den har gjort i mange år – og det er da rigtig trist, når nu der er nogen der gerne vil skabe noget aktivt i Hornbæk.

Så – mere “Ilse Jacobsen” – mindre diskussion – resultat “Gang i Hornbæk” som er dét vi Radikale gerne ser.

Om Morten Lorenzen:

Som erhvervsaktiv i ind- og udland har Morten Lorenzen igennem sin karrierer været med til at starte og udvikle mange virksomheder. Den erfaring vil han bruge til at skabe udviklingsmuligheder for virksomheder der vil og kan deltage i udviklingen af erhvervslivet i kommunen.

Han tror på samarbejde, på kryds og tværs af partier og holdninger. Men det skal være med folk der VIL, og som er villige til at gå den ekstra kilometer for at få det til at ske. Vilje og evne, hånd i hånd, det skaber resultater.

- Jeg ved, at der ligger et enormt uforløst potentiale i samarbejdet imellem Helsingborg og Helsingør. Det skal forløses, via fælles målsætninger, fælles projekter, fælles ideer. Og vi skal i fællesskab få de nationale politikere til at løsne op for de praktiske og lovgivningsmæssige hindringer som begrænser os i samarbejdet, siger Morten Lorenzen.

For Morten Lorenzen er uddannelse er et must.

- Vi skal sikre at vores unge har uddannelsesmuligheder i Kommunen. Vi skal også forsøge at få flere uddannelses institutioner til byen. Og så skal vi ikke glemme at vi har et universitet kun 20 minutter fra os, Campus Helsingborg som er en udløber fra Lunds Universitet. Tænk hvis vi kunne få skabt Campus Helsingør som udløber fra Københavns Universitet/DTU, siger han.

Som Radikal vil Morten Lorenzen kæmpe for at få Gang i Helsingør – ikke med vilde valgløfter, men med løftet om at vi vil samarbejde med dem som vil og kan. Og sammen kan vi løfte opgaven med at få Gang i Helsingør.

Se alle Radikale Venstres byrådskandidater i Helsingør Kommune her

Læs Helsingør Kommunes officielle side om Kommunal- og Regionsvalget den 19. november her


Venstres William Leedgaard vil kæmpe for liv i Hornbæk

$
0
0
William Leedgaard er en af Hornbæks ildsjæle.

William Leedgaard er en af Hornbæks ildsjæle. Han stiller op til byrådet for Venstre.

Hornbæk Bloggen har i forbindelse med Kommunalvalg 2013 givet alle lokale partier og deres Hornbæk-kandidat mulighed for at bringe et indlæg om deres politiske visioner. Indlæggene vil blive bragt i den rækkefølge, de bliver modtaget.

Byrådsmedlem William Leedgaard genopstiller for Venstre. Han er et kendt ansigt i Hornbæk, hvor han er formand for Hornbæk Bådeklub.

I dag præsenteres William Leedgaard, som er medlem af byrådet for Venstre:

William Leedgaard starter med at konstatere, at der allerede er gang i Hornbæk igen. For eksempel er antallet af gæstesejlere i 2013 steget med 400 procent. Han fremhæver også det store EU-projekt om kystturisme og Ilse Jacobsens positive initiativer på A.R. Friis Vej, herunder ikke mindst det nye Kurbadet, som åbnede mandag 11. november. Dertil kommer Strandlegepladsen, bedre støjgrænser for restauranterne, Kulturnatten, som han er medarrangør af, og alle de traditionelle Hornbæk-begivenheder kører for fuld skrue.

- Men Venstre og jeg vil sørge for endnu mere gang i den, siger William Leedgaard.

Som lokal repræsentant vil han arbejde for, at Hornbæk Havn får et væsentligt løft til gavn for turismen, byen og borgerne.

Den nye plan for renovering og udvidelse af havnen vil fremover give ekstra helårs- og gæstesejlerpladser samt de nødvendige landfacilliteter og en bedre økonomi.

Derudover vil han arbejde for et forsøgsmæssigt stop for  parkering på havnepladsen i sommermånederne og etablering af et attraktivt miljø med restaurant og café.

- Det er her byens borgere, gæster og turister vil være. Fiskehusets restaurant er god, men det er ikke nokm siger William Leedgaard.

I hovedgaden vil William Leedgaard  arbejde for,  at midterrabatten kommer væk.

- Der må etableres trafikdæmpende foranstaltninger både mod øst og vest. I selve hovedgaden kunne man forsøgsmæssigt lave korttidsparkering i den ene side eller gennemføre en ensrettet trafik til gavn for gadens handelsmuligheder og cyklister, siger William Leedgaard.

Endelig vil han gerne medvirke til, at man som tidligere kan få klargjort Hornbæk Sø til skøjteløb, når isens tykkelse gør det muligt.

William Leedgaard er født i Hornbæk. Han er uddannet civiløkonom med en international karriere i Hewlett Packard og Sony bag sig. Han var vice president i teknologifirmaet NeXt udner Steve Jobs.  Han er også aktiv med byvandringer og som stævneleder for megastævnet Dragon Gold Cup 2016.

Læs Venstres valgprogram i Helsingør her

Læs Helsingør Kommunes officielle side om Kommunal- og Regionsvalget den 19. november her

Læs også:

Radikale vil have mere ‘Ilse Jacobsen’ her


Socialdemokraten Peter P. lover at få tingene til at ske

$
0
0
Formand for Hornbæk IF, Peter Poulsen stiller op til byrådet for Socialdemokraterne.

Formand for Hornbæk IF, Peter Poulsen stiller op til byrådet for Socialdemokraterne.

Hornbæk Bloggen har i forbindelse med Kommunalvalg 2013 givet alle lokale partier og deres Hornbæk-kandidater mulighed for at bringe et indlæg om deres politiske visioner. Indlæggene vil blive bragt i den rækkefølge, de bliver modtaget.

Her kommer indlægget fra Peter Poulsen, som stiller op for Socialdemokraterne. Peter Poulsen er byens aktive formand for Hornbæk Idrætsforening, som i 2012 vandt DM i foreningsudvikling for den ledelsesmæssgie holdindsats i en forening med 3.400 medlemmer.

Peter Poulsen har været formand og frivillig idrætsleder siden 1998.

- Min primære opgave har været at udvikle foreningen i samarbejde med bestyrelsen og derved sikre, at Hornbæk Idrætsforening er en velfungerende idrætsforening for hele familien og for hele lokalområdet. Som Formand for Helsingør Sports Union siden 2008, har jeg været med til at skabe udvikling for idrætten i hele Helsingør Kommune, siger Peter Poulsen.

Peter Poulsen er 56 år. Han er født og opvokset i Helsingør, og flyttede i 1984 til Hornbæk. Han er faglig sekretær og souschef i Dansk Metal.

Om baggrunden, for at han stiller op til byrådet, siger Peter Poulsen:

- Jeg stiller op til byrådsvalget 2013 i Helsingør Kommune for Socialdemokraterne, fordi Socialdemokraternes politik og menneskesyn prioriterer mennesker frem for penge. Mine 25 år som faglig sekretær i Dansk Metal, hovedsageligt inden for arbejdsskadeområdet, arbejdsmiljø og uddannelsesområdet, har givet mig en viden og en erfaring, som jeg kan bruge i det kommunalpolitiske arbejde, siger Peter Poulsen.

- I mit daglige arbejde med mennesker, der er kommet til skade eller blevet syge af deres arbejde, har jeg et bredt og indgående kendskab til de mange regler og love, der er på dette område, og jeg har oplevet, hvad det betyder for det enkelte menneske, at der er nogen til at støtte og vejlede, når ”læsset” er ved at vælte, siger Peter Poulsen.

Han stiller også op, fordi det nogen gange føles, som om der er meget langt fra Helsingør til Hornbæk.

- Til tider skal der ‘råbes’ ekstra højt, for at Hornbæk bliver hørt. Derfor er det vigtigt, at Hornbæk får størst mulig repræsentation i byrådet, siger Peter Poulsen.

- Der er så småt begyndt at komme gang i Hornbæk igen, men der er stadig mange ting at gøre og tage hånd om. Bl.a. udbygning af idrætsfaciliteterne på Hornbæk idrætsanlæg er noget, som jeg er meget optaget af. Men også en omlægning af hovedgaden i Hornbæk skal iværksættes hurtigst muligt og der skal bakkes op omkring udbygningen af Hornbæk Havn, siger Peter Poulsen videre.

I forhold til ungdommen synes han specielt de helt unge ofte mangler et alternativ til den mere strukturerede ungdomsskole eller til det ”hårde” natteliv med lang vej hjem.

- Der skal være ungdomsmiljøer i nærmiljøet, hvor de helt unge kan mødes på deres egne præmisser og under trygge forhold. Ønsker vi en kommune, hvor det ikke er stoffer og kriminalitet, der har overtaget, skal de unges ønsker om et ‘ungt’ kultur- og fritidsliv tages alvorligt, siger Peter Poulsen.

- Som bosat i Hornbæk vil byen naturligvis have min særlige bevågenhed, men der er også mange andre opgaver, der skal løses i Helsingør Kommune, bl.a. har alle borgere i kommunen krav på et velfungerende Sundhedscenter, der lever op til den enkeltes behov, når det drejer sig om forebyggelse, undersøgelser, behandling og genoptræning, siger Peter Poulsen.

Han vil desuden arbejde for en forbedring af idrætsfaciliteterne på Helsingør stadion og et idrætslegeland og en kunstgræsbane på Snekkersten Idrætsanlæg.

- Så jeg vil både være lokalområdets og hele kommunens repræsentant i byrådet. Vil du se det ske, så stem personligt på Peter P, siger Peter Poulsen, der er nummer nr. 10 på den socialdemokratiske opstillingsliste ved byrådsvalget i Helsingør kommune.

Se valgprogrammet for Socialdemokraterne i Helsingør her

Læs Helsingør Kommunes officielle side om Kommunal- og Regionsvalget den 19. november her

Læs også:

Venstres William Leedgaard vil kæmpe for liv i Hornbæk her

Radikale vil have mere ‘Ilse Jacobsen’ her


Konservatives Jens Bertram har fokus på erhvervslivet, børn, unge og gamle

$
0
0

Jens Bertram stiller op til byrådet for de konservative.

Hornbæk Bloggen har i forbindelse med Kommunalvalg 2013 givet alle lokale partier og deres Hornbæk-kandidater mulighed for at bringe et indlæg om deres politiske visioner. Indlæggene vil blive bragt i den rækkefølge, de bliver modtaget.

Det konservative byrådsmedlem Jens Bertram gør både livet i Hornbæk lidt sundere og lidt festligere, som manden bag en række af de mange initiativer, som tyrolerfest og kræmmermarkedet, der samler penge ind til Hornbæk IF.

Jens Bertrams 3 mærkesager er ifølge KV13 på dr.dk:

- at skabe bedre rammevilkår for kommunens virksomheder, herunder bortskaffelse af dækningsafgiften og hurtigere sagsbehandling.

- selvstændige skolebestyrelser. Sammenlægningen af skoledistrikterne skal rulles tilbage således at skolerne i Helsingør Kommune igen får selvstændige bestyrelser.

- et nyt plejehjem i Hornbæk . Et fælles byggeri for plejehjem og daginstitution i Hornbæk.

Han har her valgt at komme med et aktuelt indspark om omkring unge på kontanthjælp. I debatten om nytteindsats har Jens Bertram aktuelt følgende at sige:

Nytteindsats er job på kommunale arbejdspladser. Nytteindsats kan maksimal have en varighed på 13 uger, nytteindsats må ikke være konkurrenceforvridende…

Det vil sige at de unge skal ud og arbejde for deres kontanthjælp og på den måde komme tættere på arbejdsmarked

I Helsingør Kommune har vi allerede etableret nytteindsats i forhold til unge under 30 år i Projekt Ren By. Der er aktuelt plads til 16 unge.

Jeg vil foreslå at der oprettes nytteindsats, Projekt Ren Strand, til at renholde vores strande om sommeren, det vil glæde vores turister og alle os der benytter Helsingør Kommunes dejlige strande hver sommer, og de unge mennesker kommer ud i et meningsfyldt arbejde.

Se alle de konservative byrådskandidater her

Læs Helsingør Kommunes officielle side om Kommunal- og Regionsvalget den 19. november her

Læs også:

Socialdemokraten Peter P. lover at få tingene til at ske her

Venstres William Leedgaard vil kæmpe for liv i Hornbæk her

Radikale vil have mere ‘Ilse Jacobsen’ her

Jens Bertram er også manden bag Fodboldens Venners seneste tiltag: Julebanko.


Ilse Jacobsen trodser krisen: åbner kurbad til 30 millioner kr. i Hornbæk

$
0
0
Kurbadet by Ilse Jacobsen er af det amerikanske magasin Departures udvalgt som et af 100 steder, man bare må besøge i 2014. Så vi håber, at se rigtigt mange turister i byen i det kommende år. Foto: Lotte Lund

Kurbadet by Ilse Jacobsen er af det amerikanske magasin Departures udvalgt som et af 100 steder, man bare må besøge i 2014. Så vi håber, at se rigtigt mange turister i byen i det kommende år. Foto: Lotte Lund

Designeren Ilse Jacobsen kunne i går mandag åbne sit nye kurbad på A.R. Friis Vej i sin elskede fødeby Hornbæk.

Byggeriet, der er en luksusspa og restaurant, er usædvanligt i disse tider, da der er tale om et privat byggeri i millionklassen.

Kurbadet gik fra drøm til virkelighed, fordi Ilse Jacobsen under krisen blev provokeret af, at man talte om, at ‘Hornbæk var gået i stå’.

3 år og 30 millioner kr. har det taget at forvandle den nordsjællandske badebys forladte og forfaldne ungdomsklub til Kurbadet by Ilse Jacobsn, et attraktivt wellness tilbud med indendørs og udendørs varmtvandtbassin samt diverse tilbud om behandling, velvære og fysisk træning.

Kurbadet er tegnet af arkitekterne AK83. Det er det lokale ingeniør- og entreprenørselskab, DK-Byg, der har været totalentreprenør på byggeriet på i alt 900 kvm. Nykredit har medvirket til finansieringen.

Kurbadet er nu åbent for alle. Læs mere  om Kurbadets priser og behandlinger samt online booking her

Billede: Ilse Jacobsen indviede sit nye Kurbad i Hornbæk i selskab med inviterede gæster. Foto: Lotte Lund.

Billede: Ilse Jacobsen indviede sit nye Kurbad i Hornbæk i selskab med inviterede gæster. Foto: Lotte Lund.


Hornbæk får sit eget kunstjulekort

$
0
0
aaadd

Hornbæks kunstjulekort 2013 – en ny tradition er født. Kunstneren er Poul Fjordside.

Se dette smukke julekort. Det er Hornbæks eget nye julekort med lokalt motiv malet med akvarel af Hornbæks egen kunstner, Poul Fjordside

Det er Galleriet Hornbæk, der har taget initiativ til at fremstille julekortet, som skal blive til en årlig tradition i byen.

Poul Fjordside har skabt forlægget til årets julekort som et drømmesyn, hvor virkeligheden er skitseret i en løs ekspressionistisk stil. Motivet er umiddelbart et elsket og let genkendeligt geografisk landmærke, nemlig Hornbæk set fra søsiden med havnen og byen i baggrunden.

Poul Fjordside finder sin inspiration i de vidunderlige japanske træsnit ‘Ukiyo-E’ fra slutningen af 1700-tallet til det 20. århundrede. Og ligesom ‘Ukiyo-E’ er Poul Fjordsides forlæg til årets julekort mere end et smukt motiv, det indeholder nemlig en hel historie i form af flere lag symbolik. Blandt andet kan nævnes smakkejollen, som er meget fremtrædende i billedet. Den klarer det hårde vejr med en brækket sprydstage og nærmer sig smult vande. Sneen falder tæt og julestemningen byder beskueren og jollen velkommen til Hornbæk.

Med kortet bidrager Galleriet Hornbæk og dets ejer, Susanne Risom, igen til byens kreative udvikling. I galleriets knap to-årige levetid har Susanne Risom formået at gøre det til  den vægtigste udbyder af kunst på nordkysten og bragt flere kunstværker ind i byens liv og offentlige rum.

Kortet sælges i galleriet på Nordre Strandvej 340 i Hornbæk eller på Galleriet Hornbæks hjemmeside her

På fredag den 6. december kl. 14-16 kan man i Galleriet Hornbæk se Poul Fjordsides forlæg til kunstkortet. Samtidig byder Susanne Risom gamle og nye venner af galleriet til at komme og klippe julestads med kunstneren Søs Brysch. Der lægges materialer frem, og der er hjemmelavet gløgg til alle.

Søs Brysch er en sprudlende multikunstner, der med sit spontane billedsprog, stærke farver og hurtige penselstrøg ofte leder beskuerens tanker mod Chagalls fantasiverden. Søs rejser meget, og hendes kunst er elsket fra Firenze – hvor hun har udstillet i mange år – til Norge.

Så lad os mødes i galleriet på fredag og klippe vores julehjerter sammen, mens vi snuser rundt og måske bliver inspireret til at give en kunstnerisk gave i år.Vi ses.

Julestemningen i Galleri Hornbæk er skabt af maleren Eva Weis Bentzon, som har fyldt galleriet med sine dekorerede julekugler og kagedåser, samt af pynt i organiske former af sterling sølv, skabt af kunstneren Knud Holst-Andersen

Julestemningen i Galleri Hornbæk er skabt af maleren Eva Weis Bentzon, som har fyldt galleriet med sine dekorerede julekugler og kagedåser, samt af pynt i organiske former af sterling sølv, skabt af kunstneren Knud Holst-Andersen.

Læs mere om Galleri Hornbæk her



Efter stormen: Havnens helte

$
0
0
Bådene ligger stadig på molerne i Hornbæk Havn. De spærrer blandt andet for adgangen til vinterbadernes hus. Foto: Lotte Lund.

Bådene ligger stadig på molerne i Hornbæk Havn. De spærrer blandt andet for adgangen til vinterbadernes hus. Men selve havnen er nu ryddet af frivillige hornbækkere. Foto: Lotte Lund.

Det var det smukkeste syn på Hornbæk Havn den 2. søndag i advent 2013. Ganske vist var der tydeligvis sket skader for millioner af kroner efter den historiske storm Bodil, der hærgede torsdag og fredag. Molerne var smadret, både var kastet rundt og det meste af havnen var dækket af tang og skrammel. Men som i en lille myretue vrimlede havnen af liv. Det var godt 50 hornbækkere, måske flere, der var mødt op for at give en hånd med i oprydningen. De kom fra nær og fjern med koste, skovle og trillebører og masser af positiv energi.

Efter 2 timer var Hornbæk Havn ryddet på overfladen. Og kl. 13 samledes dem, der ikke var taget hjem, til en improviseret julefrokost i Havneforeningens lokaler.

Havnefoged Allan Vodder og  Jørgen Haagen, formand for bestyrelsen i Hornbæk Havn, var overvældede over den store opbakning.

- Da jeg tog hjem fredag aften var vandstanden høj og jeg kunne næsten ikke bære tanken om hvilket syn, der ville møde mig næste dag. Men da jeg kommer på havnen lørdag morgen kl. 10, er de gamle fiskere på eget initiativ gået i gang med at rydde op. De beder mig om at skaffe en container. Sammen med fiskerne fik vi lørdag formiddag ryddet forpladsen og spiste derefter frokost sammen, fortæller AllanVodder.

- Vi lavede også en plan for resten af oprydningen, hvor der lå skidt og møg over alt. Men vi er kun halvanden ansat på havnen, så det var en helt uoverskuelig opgave at løse, hvis ikke vi fik hjælp, siger Allan Vodder.

Hjælpen kom med Facebook. Hornbækkerne har en gruppe på Facebook, Vores Hornbæk hedder den. Den har over 800 brugere – det vil sige det meste af byen. Der blev slået opråb op af blandt andre Kirsten Storminger, sekretær i Hornbæk Vinterbadelaug, på Vores Hornbæk-siden i løbet af lørdag eftermiddag og søndag morgen mødte altså et halvt hundrede hornbækkere op og tog en tørn, så havnen næsten ligner sig selv. Det samme kan siges om Strandlegepladsen på havnen. For selv om det principielt tilhører Naturstyrelsen og vedligeholdelsen er kommunens ansvar, så kunne hornbækkerne ikke lade den ligge dækket i skidt.

- Jeg vil gerne sige tusinde tak til alle. I har vist herregodt initiativ. Jeg er voldsomt glad for, at turisterne igen kan komme til Hornbæk og opleve en pæn havn. Og jeg vil sige, at det er helt fantastisk, hvad man kan med de nye sociale medier, siger Allan Vodder.

Flere lokale forretningsdrivende gav også forskellige former for bidrag til søndagens indsats. Entreprenør John Nielsen stillede gratis gravemaskiner til rådighed for oprydningn, vognmand Benny Rasmussen donerede frokosten, Fiskehuset sørgede for, at der var frisk kaffe til rådighed hele formiddagen og for et godt sildebord til frokosten. Café Hansen donerede to kasser julebryg og to kasser sodavand. Havnekiosken gav to flasker snaps. Havneforeningen lagde lokaler til, og jeg kan sige, at stemningen var i top.

Men altså, når alt det gode er sagt, så ligger der kæmpe udfordringer og venter for  Hornbæk Havni de kommende måneder. Mandag skal skaderne vurderes af fagfolk og der skal beregnes et realistisk budget for, hvad skaderne kommer til at koste at udbedre. Vi taler millioner af kroner.

Hvor pengene skal komme fra er et åbent spørgsmål. I 2012 blev der indført en ny stormflodsordning, der betyder, at blandt andet havnekonstruktioner er undtaget fra at kunne opnå erstatning. Det er dermed op til havnene selv at punge ud.

- Aktuelt er det ikke muligt at finansiere de udgifter, der ligger og venter. Vi havde en god sommer, der har givet os en lille opsparing, men den rækker ikke langt, siger Jørgen Haagen.

Skål, Bodil. Du får aldrig hornbækkerne til at miste deres gode humør! Sådan sluttede oprydningsarbejdet på havnen søndag! Foto: Lotte Lund.

Skål, Bodil. Du får aldrig hornbækkerne til at miste deres gode humør! Sådan sluttede oprydningsarbejdet på havnen søndag! Foto: Lotte Lund.

 

Hvis du vil følge med i, hvad der sker i Hornbæk, er du velkommen til at melde dig ind

i Facebook-gruppen ‘Vores Hornbæk’!

 

 

 

 


Efter stormen 2: Hornbækkerne løfter i flok

$
0
0
Sådan ser det ud, når hornbækkerne løfter i flok på Hornbæk Havn. Foto: Lotte Lund.

Sådan ser det ud, når hornbækkerne løfter i flok efter 1000-års stormen på Hornbæk Havn. Foto: Lotte Lund.

Siden stormens rasen har hornbækkerne vist, at sammenhold i en lille by kan gøre en forskel. For en uge siden lå havnen næsten ukendelig hen efter stormen Bodil. En storm, hvor vandstanden stod så højt, at det ifølge Kystdirektoratet kun sker sjældnere end hvert 1000. år. Men efter stormen har op mod i alt 100 hornbækkere to søndage i træk  stillet med frivillig arbejdskraft på havnen og ryddet op.

Det har kunnet lade sig gøre, fordi havnens foreninger har skrevet ud, og fordi Hornbæk har forenet sig i en Facebook-gruppe ‘Vores Hornbæk’, hvor mere end 900 af byens indbyggere er medlem. Det er op med hver 3. hornbækker. Samtidig er der også spontant blevet startet en indsamling, som i løbet af den første uge har givet over 50.000 kr. fra lokale foreninger, virksomheder og privatpersoner. Og der planlægges flere velgørenhedsarrangementer i løbet af de kommende måneder.

De mange frivillige mandetimer, har betydet, at tonsvis af tang, skidt og sand er blevet ryddet af vejen. Det har gjort situationen nogenlunde overskuelig for havnefoged Allan Vodder, der til dagligt har opsynet med havnen, og ikke mindst bestyrelsen, som nu skal forholde sig til, hvordan man finder pengene til at dække de millionregninger, der ligger og venter.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg mangler ord for at beskrive den store opbakning. Det er storslået, at så mange støtter, og at vi møder så stor velvilje. Vi får penge, og folk er i gang med at planlægge støttearrangementer. Og Hornbæk Havn er kommet på Facebook. Jeg kan jo se, at det er en meget effektiv måde at kommunikere på, siger Jørgen Haagen, bestyrelsesformand i Hornbæk Havn.

Dagen startede kl. 10. Bådeklubben lagde lokaler til en omgang morgenmad med frisk brød leveret af Bagt uden beregning. Så gik arbejdet i gang. Dagen igennem kunne de frivillige få en kop varm kaffe i Fiskehuset Hornbæk.

En af dagens store opgaver var, at flytte den ødelagte flydebro, som til dagligt bruges af Mini12-gruppen til glæde for patienterne fra Rigshospitalets Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk.

I 25 år har gruppen udført det frivillige arbejde et par gange om ugen inden for sæsonen at give de handicappede fra hospitalet en god oplevelse omkring sejlerlivet. Resten af tiden fanger Hornbæks børn krabber fra flydebroen. Nu skulle den trækkes op og undersøges for om, den kunne repareres. Alt tyder på, at det kan lade sig gøre, og en lokal håndværker har påtaget sig opgaven – uden betaling! Grete Heisel fra Mini12-gruppen var på havnens søndag og kunne med glæde konstatere, at de kommer ud at sejle igen. For selve Mini12-gruppen har ingen penge, men skulle først til at søge. Men problemet blev løst på stedet.

Mini12'ernes bro var meget skadet, men kan reddes, viste et nærmere eftersyn. Et lokal håndværker har taget opgaven - gratis! Grete Heisel fra Mini12- gruppen var glad. Foto: Lotte Lund.

Mini12′ernes bro var meget skadet, men kan reddes, viste et nærmere eftersyn. Et lokal håndværker har taget opgaven – gratis! Grete Heisel (med lilla tørklæde) fra Mini12- gruppen var glad. Her omgivet nogle af de mange frivillige. Foto: Lotte Lund.

Blandt de mange frivillige var også Jens Kristian Pedersen, som fyldte 50 år. Han er bruger af havnen, og så er det da klart, at man sætter nogle timer af – også selv om tilfældigvis fylder rundt. Efter dagens dont skulle han hjem og hygge med familien. Festen holdes til sommer. Stort til lykke skal lyde herfra!!

Jens Krisitan Pedersen (th) fejrede sin 50 års fødselsdag med at rydde op på Hornbæk Havn. Havnefoged Allan Vodder (tv) var et stort smil hele søndagen. Foto: Lotte Lund.

Jens Krisitan Pedersen (th) fejrede sin 50 års fødselsdag med at rydde op på Hornbæk Havn. Havnefoged Allan Vodder (tv) var et stort smil hele søndagen. Foto: Lotte Lund.

Bådeklubbens medlemmer var i det hele taget mødt op i stort tal denne søndag. Blandt dem var klubbens næstformand Peter Leander. Klubben vil holde et bestyrelsesmøde i den kommende uge, hvor man vil tage stilling til, hvad Bådeklubben kan gøre for at hjælpe havnen. Han antyder, at det også vil inddrage hornbækkerne i nogle spændende events. Nogle vigtige detaljer skal dog falde på plads, før det kan afsløres, hvad der arbejdes på.

Bådeklubbens næstformand Peter Leander og lystsejler Erik Kobberholm gav en hånd med. Foto: Lotte Lund

Bådeklubbens næstformand Peter Leander og lystsejler Erik Kobberholm gav en hånd med. Foto: Lotte Lund

Jacob Pociot er altid frisk, når der skal gives en hånd med i Hornbæk. Her med trillebør. Samtidig giver hans virksomhed Pava 10.000 kr. til genopbygningen af havnen. Foto: Lotte Lund.

Hornbæks svar på James Bond, Jacob Pociot, er altid frisk, når der skal gives en hånd med i Hornbæk. Selv med trillebør er der lidt Agent 007 over ham. Samtidig giver hans virksomhed Pava 10.000 kr. til genopbygningen af havnen. Foto: Lotte Lund.

Maria Dalsgaard er en anden af de personer, der altid er aktive til Hornbæk og havnens bedste!. Foto: Lotte Lund.

Maria Dalsgaard er en anden af de personer, der altid er aktive til Hornbæk og havnens bedste!. Foto: Lotte Lund.

Hornbæks føremde tangopar, David Angelo og Pernille Emborg fra Tangoymiel, viste, at de også kan håndtere en skovl, hvis der er behov for det. Foto: Lotte Lund.

Hornbæks føremde tangopar, David Angelo og Pernille Emborg fra Tangoymiel, viste, at de også kan håndtere en skovl, hvis der er behov for det. Foto: Lotte Lund.

Blandt de kommende initiativer til fordel for genopretning af havnen er Rotarys Charity Bar, som afholdes på Cafe Paradis den 24. januar. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Fodboldens Venner arbejder på at gennemføre et bankospil i Hornbæk Hallen til fordel for Havnen. Datoen er ikke fastsat endnu. Det bør nævnes, at Fodboldens Venner donerede 10.000 kroner af overskuddet fra Julebanko til Vinterbadelauget, så de kan få reetableret badehuset, og 3.000 kr. til udbedring af skader på strandlegepladsen.

Endelig er der for alvor kommet gang i indsamlingen. Private firmaer, der giver over 5.000 kr. får deres logo på et skilt på ‘juletræet’ lavet af drivtømmer på havnens forplads. Det bliver spændende at at se, om træet bliver pyntet helt op til toppen inden jul.

På juletræet kan man følge med i de større virksomhedsdonationer til Hornbæk Havns indsamling efter stormen Bodil. Foto: Lotte Lund

På juletræet kan man følge med i de større virksomhedsdonationer til Hornbæk Havns indsamling efter stormen Bodil. Foto: Lotte Lund

Og i SuperBrugsen har uddeler Bjarne Mikkelsen sat indsamlingen i system. Praktikken er, at man kan donere 25 kr. i kassen. Alle, der donerer, får et lod i en lodtrækning på et gavekort på 500 kr. SuperBrugsen udtrækker gavekort de næste tre mandage.

Endelig kan alle, der ønsker det, støtte Hornbæk Havns indsamling direkte. Havnen har oprettet en speciel konto til formålet i Nordea Helsingør, mærket Hornbæk Havn, Stormen 2013. Konto nr.: 2255 3498 273 369 .

Havnen vil helst have pengene overført. Derfor måtte Finn Svendsen gå hjem med sine 1000 kr. i kontanter. Han ville ellers gerne overrække dem på vegne af sin billiardklub Pot, hvor alle medlemmer er hornbækkere. Nu bliver de overført via netbank.

Sådan er ånden i Hornbæk i disse dage. Hvis der er et sted i Danmark, hvor man mærker sammenhold og den positive julestemning sænke sig over byen, så er det her.

Finn Svendsen kom med kontanter til indsamlingen, men blev bedt om at overføre elektronisk. Penge var doneret af hans billardklub Pot. Foto: Lotte Lund.

Finn Svendsen kom med kontanter til indsamlingen, men blev bedt om at overføre elektronisk. De 1000 kr. var doneret af hans billardklub Pot. Foto: Lotte Lund.

- Jeg håber, at folk forstår, hvor dybt, dybt, dybt taknemmelige vi er. Hornbæk har en fantastisk sammensætning, der betyder, at der både er nogle der er gode til at organisere og nogle, der kan deres håndværk. Og alle stiller op, siger Allan Vodder, som på trods af en enormt arbejdspresi disse uger går rundt og ser utrolig glad ud på sin havn.


Efter stormen 3: Vi ses til Charity Bar på Cafe Paradis den 24. januar i den gode sags tjeneste

$
0
0
Thea Hornbæk Havn

Her ses Thea på Hornbæk Havn i maj 2013. Det er sådan, vi gerne vil kunne sidde på havnen i maj 2014 vel vidende, at alt er godt på trods af stormen Bodils rasen. Og masser af gode initiativer er på vej. Foto: Lotte Lund.

Hornbækkerne fortsætter ufortrødent deres kamp for at genoprette skaderne på havnen efter 1000-års stormen Bodil. Og det behøver ikke være kedeligt. Den 24. januar samles byen til Charity Bar på Café Paradiset, Havnevej 3 i Hornbæk. Så sæt kryds i kalenderen og få lavet aftale med barnepigen!

Det er Hornbæk Rotary, der har taget initiativet til begivenheden, der også er slået op på Facebook – se under

Entréen koster kr. 100 og afregnes kontant ved døren. Det fulde beløb herfra går til Havnen. Udover dette, ønsker Cafe Paradis at donerer 10 procent af omsætningen.

Der vil være mulighed for at købe en tapas tallerken til kr. 150,00 hvoraf kr. 50,00 går til havnen. Bestilling af tapas-tallerken forgår efter først til mølle-princippet – dog senest den 20. januar.

Når aftenens regnskab er gjort op, fordobler Hornbæk Rotary klub det indkommende beløb på entré, drikkevarer og køb af tapas med op til 20.000 kr.

-  Vi har allerede mange tilmeldte, så jeg anbefaler, at lave sine bestillinger hurtigst muligt. Inviter dine venner eller dit firma og kom og støt op om arrangementet og hjælp med opbygningen af Hornbæk havn, siger advokat Mette Clemmensen præsident for Hornbæk Rotary.

På Hornbæk Havn glæder bestyrelsesformand Jørgen Haagen sig over den store opbakning i byen, selv om der er lang vej, før der er fuldstændigt overblik over skaderne og de samlede omkostninger. Det står dog klart at de løber op i minimum 2-3 millioner kr. Bestyrelsesformanden arbejder selv på fuld tid på opgaven i øjeblikket.

- Jeg er helt overvældet over den opbakning vi har fået. Ikke siden vi samlede ind til hallen for over 25 år siden, har jeg oplevet et så stærkt sammenhold blandt hornbækkerne. Det er fantastisk. Indsamlingen er i øjeblikket oppe på godt 260.000 kr., siger Jørgen Haagen, der for alvor har fået øjnene op for det sociale medie Facebook. Hornbækkerne har forenet sig i Facebook-gruppen ‘Vores Hornbæk’, som nu har knap 1000 medlemmer. Det har betydet, at det er blevet let både at kommunikere og mobilisere i lokalsamfundet.

Støtten er strømmet ind fra lokale foreninger og firmaer i form af forskellige donationer, både i kontanter og i form af diverse ydelser – hvem de er, kan ses på det flotte og voksende ‘juletræ’ bygget op af drivtømmer på havnens forplads. Og  bevæger man sig ned på havnen, vil man opleve, at man næsten ikke kan se stormens skader længere. Det skyldes ikke mindst indsatsen fra 110 frivillige hornbækkere har været med til at fjerne 40 tons tang og skidt m.m. fra havnen.

- De frivilllige har renset havnen, så den er helt ren. Jeg tør slet ikke gøre op, hvad det frivillige arbejde har betydet i kroner og ører. Det har været uvurderligt, men skal vi sætte et beløb på, er det er flere hundredetusinde kroner. Og nævnes skal også SuperBrugsen, som har organiseret en indsamling, hvor de lokale kan donere 25 kr. i kassen, når de betaler og så deltage i konkurrencen om et ugentligt gavekort på 500 kr. Det er indtil videre løbet op i et samlet støttebeløb på knap 30.000 kr., siger Jørgen Haagen.

Foran ligger nu det lange seje træk, hvor det gælder om at holde gejsten oppe. Men heldigvis er flere gode initiativer på vej. Foruden Charity Baren den 24. januar har den kendte Skagensmaler Peder Ravn doneret et maleri på 2 x 2,8 meter, som skal bortauktioneres til fordel for Hornbæk Havns genopbygning. Fodboldens Venner i Hornbæk er i gang med at arrangere et kæmpe bankospil, hvor man håber på 400 deltagere, og Hornbæk Idrætsforening har planer med at arrangere en større støttekoncert til fordel for havnen.

Den store lokale opbakning giver Jørgen Haagen gode kort på hånden, når han skal mødes med kommunen, ministerier og fonde og måske endda EU for at søge økonomisk støtte til reetableringen af havnen. Indtil videre er der aftalt møde med dels Helsingør Kommunes nye borgmester Benedikte Kjær og den afgående borgmester Johannes Hect-Nielsen, der nu er formand for for Teknik- og Miljøudvalget.

- Havnen fungerer, som det nu. Men det er ikke optimalt med el-installationerne. Vores målsætning er, at havnen skal være helt klar til brug ved sæsonstarten til 1. maj. Den helt store udgift bliver reparationerne af stenmolerne. Dertil kommer 8-10 mindre opgaver, som vi håber, at kunne løse ved hjælp af lokale håndværkeres frivillige arbejdsindsats. Vi er ved at indhente tilbud. Før vi har dem, har vi ikke det endelige overblik over, hvad det kommer til at koste at udbedre skaderne, siger Jørgen Haagen.

Hvis du gerne vil støtte Hornbæk Havn er der mange måder at gøre det på.

Læs mere om det på Hornbæk Havns hjemmeside her

Tilmeld dig Charity Bar på Facebook her

Bestil tapas-tallerkener til Charity Bar-arrangementet på Cafe Paradiset direkte her

Jørgen Haagen

Jørgen Haagen, bestyrelsesformand i Hornbæk Havn, er overvældet over hornbækkernes opbakning efter stormen Bodil. Han har ikke oplevet noget lignende siden man samlede penge ind til Hornbæk Hallen for mere end 25 år siden. Foto: Lotte Lund

 

 

 


Amerikansk rejsemagasin: Kurbadet i Top 10 over steder du må opleve i 2014

$
0
0
De dejlige stole har indbygget varme. Foto: Ilse Jacobsen.

Hvilestolene har indbygget varme. Foto: Ilse Jacobsen Hornbæk

Det amerikanske magasin Departures har netop offentliggjort deres liste over de 100 mest udsøgte og attraktive steder og kulturelle perler i verden. Og Ilse Jacobsens Kurbad har fået en fantastisk flot 9. plads! Side om side med blandt andet Henri Matisse udstillingen ‘The Cut Outs’ på Tate Modern i London.

Departures er et luksus rejsemagasin, der skriver om rejser, mode, shopping og kunst&kultur – alt, hvad der hører til en luksuriøs livsstil. Se hjemmesiden længere nede på siden.

Til lykke til Ilse, der har satset stort på at åbne for en spa-oplevelse i verdensklasse og nu bliver anerkendt for det. Det er godt for Ilse, og det er godt for Hornbæk.

Jeg var selv nede og svømme rundt i det varme vand i juledagene. Luksusoplevelsen starter i receptionen, hvor man får udleveret en strandtaske med håndklæde, badekåbe og klipklapper. I omklædningsrummet er der aflukkede bruserum. Man går rundt i de lækre omgivelser, hvor kunst og blomster gør kurbadet til mere end en almindelige spa. Og man bevæger sig ud i den danske vinterkulde og får en skøn oplevelse, når man  bevæger sig ned i det varme vand, særligt hvis man gør det efter mørkets frembrud, hvor det varme vand damper magisk over den oplyste spa i skæret fra levende lys og den udendørs pejs. Man vil faktisk helst ikke op igen.

Jeg har endnu til gode at prøve husets restaurant og behandlinger. Men jeg skal nok komme!

For Ilse ligger den flotte placering i Departures Top 100 i direkte forlængelse af hendes vision om, at alle Kurbadets gæster, nationale såvel som internationale, skal opleve det som det perfekte sted for fuldkommen afslapning, ypperlig selv-forkælelse og luksuriøse skønheds- og velværebehandlinger.

- Vi er virkelig stolte og beærede over sådan en flot placering i så fint et selskab. Det er essentielt for os at levere en luksus spaoplevelse for krop og sjæl og sind hver gang, og at blive udvalgt som et af de bedste steder i verden, fortæller os, at vi er på rette vej, siger Ilse Jacobsen.

Se Departures hjemmeside og lad drømmene få frit løb her

Se Kurbadets hjemmeside her

Luksusoplevelsen starter i receptionen. Foto: Ilse Jacobsen.

Luksusoplevelsen starter i receptionen. Foto: Ilse Jacobsen Hornbæk


Departure Magazine: Hornbæk’s spa is a must in 2014

$
0
0
De dejlige stole har indbygget varme. Foto: Ilse Jacobsen.

Relaxing chairs ind Kurbadet by Ilse Jacobsen. Foto: Ilse Jacobsen.

The U.S. magazine Departures has just released its list of the 100 most exquisite and attractive places and cultural gems in the world. Ilse Jacobsen health spa, Kurbadet by Ilse Jacobsen, here in Hornbæk is #9 on the list! You will find it side by side with, among others the Henri Matisse exhibition ‘ The Cut Outs ‘ at the Tate Modern in London.

Departures is a luxury travel magazine who writes about travel, fashion , shopping and arts & culture – everything you for a luxurious lifestyle . See the Departure-website further down the page .

Congratulations to Ilse Jacobsen, who has invested heavily in opening a world class spa experience and is now being recognized for it. It’s good for Ilse , and it’s good for Hornbæk.

I went down to the spa to swim around in the heated pools during the holiday between christmas and the new year. The luxury experience starts at the front desk , where you get a beach bag with towel , bathrobe and flip-flops . In the dressing room are enclosed showers. You walk around in the sumptuous surroundings where art and flowers make the spa more than an ordinary spa. And on a winter cold day it is a wonderful experience to move into the warm water , especially if you do it after dark , when the hot water steams magically over the illuminated spa in the glow of candlelight and the outdoor fireplace. It is a place, you do not want to get out of.

I have yet to try the restaurant and the treatments. But I ‘ll be here !

For Ilse , being in the attractive Top 10 of Departures Top 100 is a direct extension of her vision that all the spa’s guests , both national and international , are to experience Kurbadet as the perfect place for total relaxation , excellent self – pampering and luxurious beauty and wellness treatments.

- We are really proud and honored to ranked to highly in such a fine company. It is essential for us to deliver a luxury spa experience for body and soul and mind every time, and that we have been selected as one of the best places in the world tells us that we are on the right track , says Ilse Jacobsen.

Read the Departure Magazines website here

Read Kurbadet by Ilse Jacobsen here

Luksusoplevelsen starter i receptionen. Foto: Ilse Jacobsen.

Luxury in Kurbadet starts at the reception. Foto: Ilse Jacobsen.


Hornbækkerne støttede havnen på Charity Bar

$
0
0
Bandet Class Jazz donerede skøn live jazz til Charity Baren. Foto: Mette Clemmensen.

Bandet Class Jazz donerede skøn live jazz til Charity Baren. Foto: Mette Clemmensen.

Uden at det endelige regnskab er gjort op, kan man roligt konstatere, at Rotary Hornbæks Charity Bar den 24. januar 2014 til fordel for genopbygningen af Hornbæk Havn var en succes.

149 betalende gæster lagde 100 kr. i døren, som ubeskåret går til Hornbæk Havns genopbygning efter stormen Bodil i december 2013. Dertil kom knap 100 solgte tapastallerkner, hvoraf 50 kr. af prisen gik til Hornbæk Havn. Rotary Hornbæk dobler begge beløb op. Dertil kommer 10 procent af omsætningen mellem kl. 17 og 21. Med lidt hurtig hovedregning er vi oppe på godt 40.000 kr.

Stemningen var lige så god, som man kan forvente af de gode hornbækkere, når de byder en 1000 års-storm trods.

Soundtracket til begivenheden blev leveret i form af live jazz af bandet Class Jazz og loungemusik af Troels Hammer. Alle musikere stillede gratis op! Tak for det.

Alt i alt var der bred enighed om, at Charity Baren er kommet for at blive, og at der er nok at sager at bakke op omkring, som kunne give anledning til at gå i byen for en god sag.

Her følger lidt stemningsbilleder. Var du ikke med, kan du stadig støtte indsamlingen direkte. Klik på linket herunder.

Høj stemning til Charity Bar på Cafe Paradiset. Foto: Mette Clemmensen.

Høj stemning til Charity Bar på Cafe Paradiset. Foto: Mette Clemmensen

Troels Hammer leverede den smukkeste lounge musik. Foto: Mette Clemmensen.

Troels Hammer leverede den smukkeste lounge musik. Foto: Mette Clemmensen.

Blandt gæsterne i Charity Bar sås også advokat og byrådsmedlem Anders Drachmann og hans søde hustru Charlotte. Foto: Mette Clemmensen.

Blandt gæsterne i Charity Bar sås også tidligere præsident for Rotary Hornbæk, advokat og byrådsmedlem Anders Drachmann og hans søde hustru Charlotte. Foto: Mette Clemmensen.

Fra venstre: Bitten Hammer Kjølsen, Lotte Lund, Mette Larsen og Bella Wirth gjorde hvad de kunne for at få genoprettet havnen på Charity Bar. Foto: Mette Clemmensen.

Fra venstre: Bitten Hammer Kjølsen, Lotte Lund, Mette Larsen og Bella Wirth gjorde hvad de kunne for at få genoprettet havnen på Charity Bar. Foto: Mette Clemmensen.

Læs mere Hornbæk Havns Indsamling her

Se Cafe Paradisets hjemmeside her


Galleriet Hornbæk inviterer til ‘Stilhedens poesi’ lørdag 15. marts kl. 12-15.

$
0
0
Bertrand Thibault, anerkendt fransk kunstner udstiller i Hornbæk Galleri.

Bertrand Thibault, anerkendt fransk kunstner udstiller i Hornbæk Galleri sammen med André Lundquist og Kristian Dahl. Fernisering lørdag 15. marts 2014.

Foråret og lyset er tilbage i Hornbæk, og dermed er det igen sæson for at komme ud af husene og få sanserne skærpet.

Et godt sted at starte er Galleriet Hornbæk i hovedgaden, Nordre Strandvej 340, som i morgen lørdag 15. marts 2014 kl. 12-15 afholder fernisering med malerier af André Lundquist og Kristian Dahl, samt keramik af Bertrand Thibault.

André Lundquist (1972- ) er en fremtrædende samtidskunstner med et meget karakteristisk poetisk billedsprog. Kvinderne i hans værker er malet midt i deres egen gøren. I øjeblikket hvor de sidder, står eller ligger. De er som øjebliks billeder, som fortæller en historie om dem vi ser og om os selv.

André Lundquist beskriver, hvordan han synes, billederne kan ses som spejle, hvor vi kan lægge vores egne erfaringer og fortællinger i dem. Det er ikke fastlagte patenterede historier med kun et budskab, for som livet er, viser hans på en smuk og med stor æstetik, hvordan myriader af historier og stemninger kan indeholdes i et værk. Lundquist blander tusch, blyant og tapet sammen med sine oliefarver og dette er med til at forstærke fladerne og giver hans værker flere lag som gør dem spændende at se på. Han lader også mange ufærdige konturer og farveflader stå frem under det endelige billede. Dette skaber bevægelse og understreger stemningen af øjeblikket.

Kristian Dahl (1954-) er en anerkendt svensk kunstner bosiddende i Hornbæk. Kristian Dahl er en poetisk ekspressiv kunstner, som skaber sine eftertragtede værker med brug af både spatel og pensel. Ud af konturer, lys og farve dukker motiverne frem i et smukt, poetisk lys. Kristian Dahls kærlighed til musikken – især jazz, sætter sit tydelige spor i billedsproget.

Bertrand Thibault (1971- ) er den en af de mest anerkendte, nulevende, franske keramiker, blandt andet rigt repræsenteret i Saatchi Gallery, London. De udstillede skulpturer og smukke vaser tager udgangspunkt i flere 1000 års gamle keramiktraditioner, både i glasurvalg, dekoration og former. Værkerne er brændt så hårdt, at de kan tåle et liv udendørs.

Ud over de to ovennævnte hovedattraktioner viser galleriet endvidere sin faste udstilling med navne som Jorn, Nash, Malinovsky, Haugen Sørensen, Peter Bonnén, Eva Weis Bentzon, Per Kirkeby, Jan Voss, Jerry Adder, Robert Jacobsen, Knud Holst-Andersen, m.fl.

Andre Lindquist udstiller i Hornbæk Galleri. Nyd blandt andet dette skønne kvindemotiv.

Andre Lindquist udstiller i Hornbæk Galleri. Nyd blandt andet dette skønne kvindemotiv.

Maleren Kristian Dahl er en svensk kunstner bosiddende i Hornbæk. Mød ham i Hornbæk Galleri.

Maleren Kristian Dahl er en svensk kunstner bosiddende i Hornbæk. Mød ham i Hornbæk Galleri.

Læs mere om Galleriet Hornbæk her

 

 

 



Ilse News: Cafe Hack besøger Ilse i Kurbadet m.m.

$
0
0

2014-03-26-08-03-49645232247

Ilse Jacobsen fortsætter med at få Hornbæk kendt, både i Danmark og i udlandet.

Den 10. maj lægger Kurbadet hus til det hyggelige Café Hack-program, når programmet tager på sit årlige sommertogt rundt i P4′s ni distrikter for at hilse på programmets mange lyttere. Turen ledes af værten Søren Dahl, der er klar til at berige æteren samtaler, sjove anekdoter og god musik.

Som satirisk indslag medvirker Lars le Dous fra programmet Selvsving på P1.

Når der sendes fra Kurbadet vil der ikke som sædvanligt blive spist kage, men blive budt på cava og tapas på den overdækkede terrasse.

Der er et begrænset antal billetter, der sælges efter ‘først til mølle’-princippet. De kan købes på kurbadets website her

Ilse by Ilse Jacobsen nomineret ved årets Beauty Awards

 

En anden god nyhed fra Ilse er, at hendes helt nye spa- og skønhedsserie Ilse by Ilse Jacobsen er nomineret i hele to kategorier til Danish Beauty Award 2014 – Årets Nye Brand og Årets Nye Serie.

Serien blev lanceret i Danmark i november 2013, i Norge i marts 2014, og bliver lanceret i Sverige d. 2.
april 2014.

- Jeg er rigtig stolt af disse flotte nomineringer, især efter kun at have været på markedet så
kort tid” siger Ilse Jacobsen.

Serien består af skønheds- og spaprodukter udviklet ud fra Ilse Jacobsens personlige præferencer og er
luksuriøse hudplejeprodukter, som renser, plejer og beskytter ansigt, krop og sjæl. Den afstressende og
naturlige duft samt indholdet af essentielle olier giver ny mental energi og velvære.

- Det vigtigste er, at produkterne skal give velvære, appellere til sanserne, samt dufte og føles lækre.
Karakteristisk nordisk design, naturlighed samt en lækker æstetisk og sansemæssig oplevelse er
hjørnestenene i spa- og skønhedsprodukterne, og med disse produkter kan man tage spa-oplevelsen
med hjem og forkæle sig selv, når man vil, siger Ilse Jacobsen.

Samtidig overholder produkterne anbefalingerne fra EU i forhold til indholdsstoffer, og indeholder derfor hverken de 26 særligt allergene stoffer som EU og Miljøstyrelsen advarer imod, parabener, MI (Methylisothiazolinone) og ej heller mikroplastik.

Produktserien er produceret af den velrenommerede danske prodcent, Dermapharm. Priserne for spa- og skønhedsprodukterne ligger fra 155-395 kr.

Ilse by Ilse Jacobsen er det nyeste livsstilsprodukt fra livssstilsvirksomheden Ilse Jacobsen Hornbæk og forhandles i Magasin, Kurbadet by Ilse Jacobsen, Ilse Jacobsen Hornbæk concept stores og i Ilse Jacobsens webshop her

Læs mere om Danish Beauty Awards her

 


Hornbæk satser på hattrick i Klovneløbet

$
0
0
Klovnen Ludo elsker børn og børn elsker hende og hendes gode humør. Lørdag den 14. juni kl. 12 skyder hun for 3. gang Klovneløbet i gang i Hornbæk. Foto: Lotte Lund

Klovnen Ludo elsker børn og børn elsker hende og hendes gode humør. Lørdag den 14. juni kl. 12 skyder hun for 3. gang Klovneløbet i gang i Hornbæk. Foto: Lotte Lund

De to første år Klovneløbet har eksisteret, har Hornbæk været det sted i landet med flest deltagere. Nu er chancen for at gøre det igen, når løbet afvikles den 14. Juni kl. 12. Se hvordan du tilmelder dig længere nede på siden…

Hornbæk satser på hattrick i årets Klovneløb til fordel for Danske Hospitalsklovne, når hospitalsklovnen Ludo for 3. år i træk skyder Klovneløbet i gang den 14. Juni kl. 12 i fritidsklubben PUK på Sauntevej 4. De to foregående år har Hornbæk været det sted ud af de mange byer over hele landet, hvor løbet er blevet afviklet, der har stillet med flest deltagere.

I dag kan man vist roligt kalde løbet for en institution i Hornbæk. Ruten, der er to kilometer lang, går rundt om Hornbæk Sø, og alle kan deltage.

Sidste år stillede i alt knap 400 børn og voksne op. Det løb blev lidt af en folkefest, da mange havde klædt sig ud og investeret i røde klovnenæser. Foruden en masse gode grin og høj puls gav Klovneløbet i Hornbæk desuden et overskud på 18.000 kr., som gik direkte til Danske Hospitalsklovne.

- I alt blev der på landsplan i forbindelse med sidste års løb samlet 100.000 kr. ind. Forhåbentlig bliver tallene endnu højere i år, fordi det vil betyde, at hospitalsklovnene kan besøge endnu flere indlagte børn på børneafdelingerne rundt om i landet, siger Anja Lytzen fra legetøjsbutikken Lirum Larum Leg, der er arrangør af Klovneløbet i Hornbæk.

Anja Lytzen har gennem Lirum Larum Leg i flere år støttet de Danske Hospitalsklovne, ikke bare ved at arrangere Klovneløbet, men også gennem salg klovnenæser samt ved frivilligt at håndtere salg og pakning af Danske Hospitalsklovnes donationskort og merchandiseprodukter. Indtil videre har det blandt andet resulteret i salg af adskillige tusinde klovnenæser af 20 kr. stykket. Det samlede beløb herfra er gået ubeskåret videre til organisationen.

Tilmelding til årets Klovneløb sker på www.klovnelob.dk. Det koster 60 kr. at deltage. De 45 kr. går til De Danske Hospitalsklovne, 5 kr. går til medarrangøren. De sidste 10 kr. går til reklame og administration.

I år vil der være en medalje og en klovnenæse til alle forhåndstilmeldte børn. SuperBrugsen i Hornbæk sponsorerer frugt og juice til deltagerne. Efter løbet vil der være lodtrækning om flotte præmier på startnumrene fra blandt andet modebutikken Codimu, Hornbæk Iskagehus og Lirum Larum Leg. Igen vil der samtidig også være et gavekort på højkant til den institution eller klasse, som har flest deltagere. Sidste år var der tæt konkurrence, så det blev både Fritidsklubben PUK og 1.a fra Hornbæk Skole, der vandt et gavekort på 1.500 kr. til Lirum Larum Leg.

Flere gode kræfter i Hornbæk bakker Anja Lytzen op i afviklingen af Klovneløbet. Blandt andre står Hornbæk-løber Linn Bertram for det praktiske omkring ruten, Lise Fritzbøger står for opvarmningen, byrådsmedlem Jens Bertram er speaker og giver velfortjent ros til alle, der kommer over målstregen.

- Det er skønt at mærke den store lokale opbakning til løbet, både fra deltagerne, de frivillige, som hjælper med at få stablet løbet på benene, og fra sponsorerne. Det er en dejlig måde at være med til at gøre en forskel. Og hospitalsklovnene er noget helt specielt. Med humor og fantasi øger de syge børns selvværd og styrker deres evne til at håndtere deres situation bedre, siger Anja Lytzen.

Om Danske Hospitalsklovne:

Danske Hospitalsklovne har siden 2003 eksisteret ud fra grundidéen, at humor letter og fremmer helbredelse. Hvert år sender organisationen mere end 20 hospitalsklovne rundt på danske hospitaler. Foreningen er afhængig af donationer fra privatpersoner, fonde og sponsorer. Bidrag, der ikke er øremærkede – det vil sige doneret til et bestemt formål – er med til at give Danske Hospitalsklovne frihed til at handle der, hvor behovet er størst.

Organisationen er inspireret af lægen Patch Adams, som i 1970’erne gjorde oprør mod den kynisme og manglende menneskelighed han mødte blandt sine lægekolleger. Han fik i stedet stor succes med sine patienter ved at tilføre behandlingen sin egen ’medicin’, der bestod i at lave sjov med patienterne og ved lejlighed at iføre sig den røde klovnenæse. Hans historie er kendt af mange fra filmen ’Patch Adams’ med Robin Williams i hovedrollen som Patch.

Praktisk info:

Tid og Sted: 14. juni 2014, kl. 12 (startnumre udleveres fra kl. 10.30)

Sted: Fritidsklubben PUK, Sauntevej 4, Hornbæk.

Klovnenæser og medaljer til at alle forhåndstilmeldte.

Lodtrækning på startnumrene efter løbet.

Tilmelding på www.klovnelob.dk (Hornbæk)

 

NYT_290


Skønne damer indtager Hornbæk – afsløring på havnen på søndag kl. 12.30!

$
0
0

 

Kunstneren Bente Polano kan det der med lyset og stemningen på nordkysten, som hun demonstrerer her i maleriet Daydreaming . Foto: Bente Polana

Kunstneren Bente Polano kan det der med lyset og stemningen på nordkysten, som hun demonstrerer her i maleriet Daydreaming . Foto: Bente Polano.

Skønne damer indtager Hornbæk i den kommende tid.

Der er tale om mindst to levende af slagsen, Bente Polano og Ada Scheller, der begge er to af tidens væsentligste kunstnere. De udstiller i Galleriet Hornbæk sommeren over. En tredje er en ‘Siddende kvinde’, en skulptur, som Bente Polano har lavet og som vil blive opstillet og afsløret på søndag den 15. juni kl. 12.30.Havnevej 25, over for Havnen i Hornbæk.

Efterfølgende afholdes samme dag kl. 13-15 fernisering med de to kunstneres malerier og skulpturer på Galleriet Hornbæk, Nordre Strandvej 340 i Hornbæk.

- Alle er velkomne, siger Susanne Risom, indehaver af Galleriet Hornbæk.

Denne 'Siddende kvinde' kommer til Hornbæk. Foto: Bente Polano.

Denne ‘Siddende kvinde’ kommer til Hornbæk. Foto: Bente Polano.

- Det gennemgående tema i udstillingen er kunstnernes evne til at skabe drømmebillede. Fortolkningen er vidt forskellig, men følelsen af det uhåndgribelige er lige stærk hos dem begge, siger Susanne Risom.

Bente Polano er en af Helsingørs mest anerkendte kunstnere. Hun udstiller både malerier og skulpturer. Temaet for Bente Polanos værker er mennesket og landskabet. Værkerne indbyder til en dialog; til en rejse ind i den smukke drømmeverden, hvor symbolik taler til ens underbevidsthed igennem de mange lag, som hver har sin historie. Det samme er gældende for Bente Polanos karakteristiske skulpturer, som fremkommer som magiske rum, hvor kunstneren med mange gennembrudte flader alligevel formår at bevare det essentielle i motivet.
Skulpturerne er udført i stål og dermed spejler de omgivelserne med et abstrakt og skiftende resultat.

Ada Scheller er også lokal kunstner med sommerresidens i Hornbæk. Hun har tidligere med succes udstillet Galleriet Hornbæk.  Og denne gang er der tale om en række poetiske landskabsbilleder.

- Naturen er som sjælens spejl, i motivet, i spejlingerne og i omgivelsernes refleksioner, siger hun om sin inspiration til værkerne.

Udover de to ovennævnte hovednavne viser galleriet endvidere sin faste udstilling med navne som Frodo Mikkelsen, Jørgen Nash, Peter Bonnén, Per Kirkeby, A. Haugen Sørensen, André Lundquist, Lise Honoré m.fl.

 

Ada Schellers landskaber indeholder flere dimensioner, hvor lysets leg med motivet eller disen, der fornemmes, giver beskueren en følelsesmæssig oplevelse af selv at være til stede. Foto: Galleriet Hornbæk.

Ada Schellers landskaber indeholder flere dimensioner, hvor lysets leg med motivet eller disen, der fornemmes, giver beskueren en følelsesmæssig oplevelse af selv at være til stede. Foto: Galleriet Hornbæk.

Læs mere om Bente Polano på hendes hjemmeside her

Læs mere om Ada Scheller på hendes hjemmeside her

Læs mere om Galleriet Hornbæk her

 


Hornbæk hopper i Havet!

$
0
0
Sådan så det ud på Skagen Sønderstrand, da 372 skagboer med borgmester Birgit Stenbak Hansen  i slutningen af maj tog udfordringen fra Kerteminde om at hoppe i havet op! Det kan hornbækkerne helt sikkert gøre bedre!

Sådan så det ud på Skagen Sønderstrand, da 372 skagboer med borgmester Birgit Stenbak Hansen i slutningen af maj tog udfordringen fra Kerteminde om at hoppe i havet op! Det kan hornbækkerne helt sikkert gøre bedre!

Hornbækkerne er blevet udfordret. Denne gang er det ikke Bodil. Det er de skøre mennesker i Skagen, der mener, at hvis ikke den nordsjællandske badeby torsdag den 19. juni kl. 17 kan mønstre 372+ hornbækkere, der er parat til at hoppe i havet på ‘Turiststranden’, så skylder de skagboerne håndpillede rejer, kølig hvidvin og rygmassage.

Men alt typer på, at at hornbækkerne ikke har tænkt sig at tage nogen steder. Begivenheden blev lanceret på Facebook i gruppen Vores Hornbæk torsdag den 12. juni og inden der var gået en time var antallet af deltagere oppe på de første 50. Tag den, Skagen.

Hornbækkerne og alle andre gode mennesker, der tager imod udfordringen mødes på ved SunSpot og hornbækkerne er ikke i tvivl om, at Skagen nok skal blive slået!

Opfordringen lyder: Tag venner og slægtninge fra nær og fjern med!!! Mød op i badetøj – gerne festligt!

Medlemmerne i Hornbæk Turistforening har fået travlt, og der er ved at blive skaffet sponsorer. Cafe Hornbæk Strand har allerede lovet at sælge sodavand til kostpris. Der arbejdes også på, at Helsingørs borgmester Benedikte Kiær bliver overtalt til at gå forrest i vandet – og gerne resten af byrådet!

Det forventes også, at livredderen er på plads og ikke mindst den danske verdenspresse!!! Og mon ikke, der også dukker en lille delegation fra Skagen op for at kontrollere, at alt går rigtigt for sig.

Nu vil hornbækkerne vise, hvad de er lavet af.

Du kan tilmelde dig på Facebook-begivenheden ‘Hornbæk hopper i Havet’. Er du ikke på Facebook, så send en mail til Lotte Lund, så tæller du også med. Skriv til lotte.lund@mac.com


Klar til folkefest i Hornbæk – hele byen hopper i havet

$
0
0
Turistforeningens formand Olav Berntsen er klar til at give stafetten videre. Torsdag afsløres det, hvilken kystby, som Hornbæk har valgt at udfordre.

Turistforeningens formand Olav Berntsen er klar til at give stafetten videre. Torsdag afsløres det, hvilken kystby, som Hornbæk har valgt at udfordre.

Alt tegner på, at der bliver folkefest i Hornbæk torsdag den 19. juni 2014  kl. 17, når byens borgere tager imod udfordringen og hopper i havet på byens hvide sandstrand på Sjællands nordkyst.

I skrivende stund er 273(!) meldt til begivenheden Hornbæk hopper i Havet via Facebook alene. 94 har skrevet, at de måske kommer, så selvfølgelig gør de det, sammen med alle dem, der har læst om det hos Bagt, Søstrene Olsen, Hornbæks Skibshandel og alle de andre, der har været med til at sprede det gode budskab. Helsingør Dagblad bringer for eksempel historien på forsiden med et flot billede af Turistforeningens formand Olav Berntsen. Avisen er godt nok komme til at skrive, at det er Frederikshavn, der har udfordret os, men det er altså SKAGEN.

Samlet betyder det, at Hornbæk Turistforening er meget tæt på målet, men at der stadig er brug for flere tilmeldinger, hvis Hornbæk skal slå de skøre skagboer for alvor! Så ryd kalenderen og kom ned på Hornbæk Strand til folkefest på torsdag kl. 17. Her vil det også blive afsløret, hvilken ny kystby, som Hornbæk giver stafetten videre til. Ifølge den aktuelle vejrudsigt bliver torsdag også den sidste varme dag i denne omgang. Nu plejer disse dystre udsigter jo ikke at gælde her i Hornbæk men det er nu endnu en god grund til ikke at misse denne begivenhed.

Programmet for Hornbæk hopper i Havet ser sådan ud:

Så er der et program for Hornbæk hopper i Havet

Mødested og tid: Turiststranden ved Sunspot, torsdag den 19. juni kl. 17-18.30 (Cirka tider)

Kl 16.45: Tælleslusen åbnes – der opfordres til god køkultur ellers ender det i kaos!

Kl. 17.00: Velkommen ved Turistforeningen – det afsløres, hvilken kystby Hornbæk udfordrer!

Kl. 17.15 Fælles nedtælling til Hornbæk hopper i Havet.

Kl. 17.30 Strandbar på Det Fedtede Hjørne – billige sodvand, grillpølser og is til de sultne. Hornbæk Vinterbaderlaug underholder med sange fra deres vinterbadersangskat på tagterrassen.

Kl. 18.30 Tak for i dag.

Alle er velkomne! Vi håber på 372+ glade hornbækkere i alle aldre. Gerne i sjovt badetøj!

- VI SKAL IKKE TIL SKAGEN OG PILLE REJER, lyder budskabet fra Hornbæk.

Du kan tilmelde dig Hornbæk hopper i Havet her

Alle er velkomne!!


Viewing all 169 articles
Browse latest View live