Quantcast
Channel: Hornbæk Blog
Viewing all articles
Browse latest Browse all 169

Efter stormen: Havnens helte

$
0
0
Bådene ligger stadig på molerne i Hornbæk Havn. De spærrer blandt andet for adgangen til vinterbadernes hus. Foto: Lotte Lund.

Bådene ligger stadig på molerne i Hornbæk Havn. De spærrer blandt andet for adgangen til vinterbadernes hus. Men selve havnen er nu ryddet af frivillige hornbækkere. Foto: Lotte Lund.

Det var det smukkeste syn på Hornbæk Havn den 2. søndag i advent 2013. Ganske vist var der tydeligvis sket skader for millioner af kroner efter den historiske storm Bodil, der hærgede torsdag og fredag. Molerne var smadret, både var kastet rundt og det meste af havnen var dækket af tang og skrammel. Men som i en lille myretue vrimlede havnen af liv. Det var godt 50 hornbækkere, måske flere, der var mødt op for at give en hånd med i oprydningen. De kom fra nær og fjern med koste, skovle og trillebører og masser af positiv energi.

Efter 2 timer var Hornbæk Havn ryddet på overfladen. Og kl. 13 samledes dem, der ikke var taget hjem, til en improviseret julefrokost i Havneforeningens lokaler.

Havnefoged Allan Vodder og  Jørgen Haagen, formand for bestyrelsen i Hornbæk Havn, var overvældede over den store opbakning.

- Da jeg tog hjem fredag aften var vandstanden høj og jeg kunne næsten ikke bære tanken om hvilket syn, der ville møde mig næste dag. Men da jeg kommer på havnen lørdag morgen kl. 10, er de gamle fiskere på eget initiativ gået i gang med at rydde op. De beder mig om at skaffe en container. Sammen med fiskerne fik vi lørdag formiddag ryddet forpladsen og spiste derefter frokost sammen, fortæller AllanVodder.

- Vi lavede også en plan for resten af oprydningen, hvor der lå skidt og møg over alt. Men vi er kun halvanden ansat på havnen, så det var en helt uoverskuelig opgave at løse, hvis ikke vi fik hjælp, siger Allan Vodder.

Hjælpen kom med Facebook. Hornbækkerne har en gruppe på Facebook, Vores Hornbæk hedder den. Den har over 800 brugere – det vil sige det meste af byen. Der blev slået opråb op af blandt andre Kirsten Storminger, sekretær i Hornbæk Vinterbadelaug, på Vores Hornbæk-siden i løbet af lørdag eftermiddag og søndag morgen mødte altså et halvt hundrede hornbækkere op og tog en tørn, så havnen næsten ligner sig selv. Det samme kan siges om Strandlegepladsen på havnen. For selv om det principielt tilhører Naturstyrelsen og vedligeholdelsen er kommunens ansvar, så kunne hornbækkerne ikke lade den ligge dækket i skidt.

- Jeg vil gerne sige tusinde tak til alle. I har vist herregodt initiativ. Jeg er voldsomt glad for, at turisterne igen kan komme til Hornbæk og opleve en pæn havn. Og jeg vil sige, at det er helt fantastisk, hvad man kan med de nye sociale medier, siger Allan Vodder.

Flere lokale forretningsdrivende gav også forskellige former for bidrag til søndagens indsats. Entreprenør John Nielsen stillede gratis gravemaskiner til rådighed for oprydningn, vognmand Benny Rasmussen donerede frokosten, Fiskehuset sørgede for, at der var frisk kaffe til rådighed hele formiddagen og for et godt sildebord til frokosten. Café Hansen donerede to kasser julebryg og to kasser sodavand. Havnekiosken gav to flasker snaps. Havneforeningen lagde lokaler til, og jeg kan sige, at stemningen var i top.

Men altså, når alt det gode er sagt, så ligger der kæmpe udfordringer og venter for  Hornbæk Havni de kommende måneder. Mandag skal skaderne vurderes af fagfolk og der skal beregnes et realistisk budget for, hvad skaderne kommer til at koste at udbedre. Vi taler millioner af kroner.

Hvor pengene skal komme fra er et åbent spørgsmål. I 2012 blev der indført en ny stormflodsordning, der betyder, at blandt andet havnekonstruktioner er undtaget fra at kunne opnå erstatning. Det er dermed op til havnene selv at punge ud.

- Aktuelt er det ikke muligt at finansiere de udgifter, der ligger og venter. Vi havde en god sommer, der har givet os en lille opsparing, men den rækker ikke langt, siger Jørgen Haagen.

Skål, Bodil. Du får aldrig hornbækkerne til at miste deres gode humør! Sådan sluttede oprydningsarbejdet på havnen søndag! Foto: Lotte Lund.

Skål, Bodil. Du får aldrig hornbækkerne til at miste deres gode humør! Sådan sluttede oprydningsarbejdet på havnen søndag! Foto: Lotte Lund.

 

Hvis du vil følge med i, hvad der sker i Hornbæk, er du velkommen til at melde dig ind

i Facebook-gruppen ‘Vores Hornbæk’!

 

 

 

 



Viewing all articles
Browse latest Browse all 169

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794