
Landsholdspiller Mia Brogaard håber at se rigtigt mange fra Hornbæk til onsdagens Champions Leage-kamp i Brøndby . Foto: Per Kjærbye/fodboldbilleder.dk
Husker du den skønne august-aften i Uge 31, hvor 500 hornbækkere samledes til moleræs, på Hornbæk Havn, og de fire lige så skønne EM-bronzevindere fra kvindelandsholdet i fodbold, Mia Brogaard, Christina Ørntoft, Theresa Nielsen og Stina Lykke Pedersen fra Brøndbys mesterhold kom med nyslåede EM-bronzemedaljer om halsen og kastede glans over begivenheden.
Nu vil fodboldkvinderne gerne kvittere for den dejlige oplevelse på molen med gratis billetter og en invitation til alle i Hornbæk om at komme til Brøndby. Det gælder en af de vigtigste kampe dansk kvindefodbolds historie! Skæbnekampen der kan sende dem videre til 1/8-dels finalen og mod dansk fodbolds bedste resultat i Champions League nogen sinde.
Det sker den 16. oktober kl. 18.30, hvor Brøndby spiller mod den spanske storklub FC Barcelonas kvindehold.
Billetprisen er normalt 75 kr. Skriv direkte til uwcl@brondbyif.net
Brøndby har netop spillet 0-0 med Barcelona på det spansk holds hjemmebane. Så de fysisk stærke danske kvinder har gode chancer for at vinde returkampen på hjemmebane.
Det danske hold, der er i verdensklasse, er seeded og kom direkte ind i Champions League i 1/16-finalen. Det er 10. år i træk, at Brøndbys kvinder er i Champions League finalen. Det bedste resultat hidtil var en plads i kvartfinalen i 2011. Denne gang tror de på, at holdet kan gå hele vejen.
Læs mere om UEFA Women’s Champions League 2013 her
Jeg skal derud. Lover at aflægge rapport her på Hornbæk Bloggen. Men jeg håber, at vi ses i Brøndby!
